Nyhed

Akon dummer sig igen

Et par uger efter at have hygget sig med en 14-årig, er den gal igen. Denne gang har Akon kastet med en fan.

For et par uger siden kom den amerikanske rapper Akon i mediernes søgelys, da han ved en koncert forsøgte sig ud i aggressiv parringsdans med en fan.

Da det efterfølgende kom frem, at pigen kun var 14 år, stod USA på den anden ende. Og nu gør Akon så igen sit til at få spalteplads.

Ved en koncert i staten New York, kastede en ung fan noget efter den optrædende Akon. Rapperen reagerede ved at bede sin bodyguard hente drengen op på scenen. Derefter valgte Akon at løfte ham op på nakken og kaste ham tilbage blandt de tusindvis af måbende fans.


Hvad Akon åbenbart ikke har opdaget, er, at der er kommet en ny type mobiltelefon på markedet, der kan optage video... Som for få uger siden er hændelsen blevet foreviget, og kan nu ses på YouTube.

Telekommunikationsfirmaet Verizon valgte umiddelbart efterhændelsen at droppe deres sponsorat af Gwen Stefanis kommende turné – da Akon er med som er support. Man kunne måske også bare have fyret Akon.


Se Akon kaste med fan

ANNONCE