Nyhed

Skambankt indtager København

De populære nordmænd spiller på Stengade 30 i aften

P3's Peter Palshøj er særdeles begejstret for norske Skambankt og udlovede i en konkurrence i februar måned en eksklusiv koncert med bandet til en heldig vinder.

Nu har Palshøj så igen lokket bandet til landet, hvor de i morgen 14. juni skal spille live i hans program og hjælpe med at vende plader. Altsammen i tidsrummet 12 til 13.

Men inden da er der allerede i aften mulighed for at opleve bandet live, når de giver koncert på Stengade 30. Og når de nu alligevel er i Danmark, kan de jo lige så godt møde nogle af deres fans, hvilket kan ske i pladeforretningen GUF på Nørrebrogade 51 i morgen eftermiddag klokken 17:00.


Så onsdag og torsdag i denne uge byder med andre ord på masser af Skambankt.

ANNONCE