Nyhed

Beastie Boys udgiver instrumentalt album

Der er hverken vokaler eller samples på det kommende "The Mix Up"-album

I interviews på det seneste har medlemmer af Beastie Boys udtalt, at deres kommende album vil være radikalt anderledes end deres andre plader, og det højst sandsynligt ville skuffe en del fans.

Samtidig har de udtalt, at det ville være mere rocket, og at det ville gribe tilbage til lyden fra de tidligste plader. Det er dog først nu, det kommer officielt frem, at hele pladen bliver instrumental.

I følge en email bandet har sendt ud til deres fans udsendes pladen uden vokaler, samples og scratch, og hele pladen er håndspillet af de tre B-drenge med hjælp fra Money Mark og percussionisten Alfredo Ortiz.


Tracklisting til "The Mix Up" ser således ud:
1. B For My Name
2. 14th St. Break
3. Suco De Tangerina
4. The Gala Event
5. Electric Worm
6. Freaky Hijiki
7. Off The Grid
8. The Rat Cage
9. The Melee
10. Dramastically Different
11. The Cousin Of Death
12. The Kangaroo Rat

Beastie Boys dukker som bekendt op på dette års Roskilde Festival, og det skal blive interessant at se, hvordan udgivelsen af en instrumental-plade kommer til at få indflydelse på bandets koncert.

"The Mix Up" udsendes 26. juni.


ANNONCE