Nyhed

Deborah Harry på vej med nyt

Blondie-sangerinden udsender sit første soloalbum i fjorten år

Den amerikanske gruppe Blondie kan opleves live 24. juli på Vega i København, og fjorten dage senere udsender frontfiguren Deborah Harry sit første soloalbum i fjorten år.

Pladen har fået titlen "Necessary Evil" og er indspillet i samarbejde med producer-duoen Super Buddha, der tidligere har arbejdet sammen med Scissor Sistors og Rufus Wainwright.

Første single fra pladen hedder "Two Times Blue" og kan allerede nu høres på Harrys webside, hvor man også kan se videoklip af hendes optræden sammen med Lily Allen fra The Today Show forleden.


Den endelige trackliste til pladen er ikke blevet offentliggjort, men det forventes, at sangen "New York Groove", der er en duet med Miss Guy fra Toilet Boys og blandt andet blev indspillet af Ace Frehley i 1978, vil dukke op på pladen.

"Necessary Evil" udsendes 7. august.

ANNONCE