Nyhed

Hatesphere til Kina

Det succesfulde danske heavy metal-band spiller koncert i Kina på Arbejdernes internationale kampdag

Den 1. maj spiller det hårdtslående århusianske metalband i Beijing, samt fire andre destinationer i den kommunistiske folkerepublik. I Beijing vil omkring 80.000 mennesker blive introduceret til dansk metal, når Hatesphere svinger metalfanerne om kap med de røde af slagsen.

Bandet er som det første vestlige heavy metal-band nogensinde blevet inviteret til at spille i alt fem koncerter rundt omkring i Kina, og forsanger Jacob Bredahl fra metalbandet er da også begejstret:

– Det er en kæmpe oplevelse at skulle spille i Kina, hvor ingen af os har været før. Især fordi vi er det første metalband nogensinde, der skal over og spille hele fem shows. Så det er jo metalhistorie, siger Jacob Bredahl til DR Kultur.


Måske bliver Hatesphere Danmarks næste store musikeksport-succes til "riget i midten", ligesom Michael Learns to Rock og C21, der faldt i kinesernes smag for år tilbage. Lad os håbe, Hatesphere får en kinamands chance.

Hatesphere på MySpace


ANNONCE