Lørdag den 12. maj spillede 250 bands og solister i Århus midtby. GAFFA var med.
Nyheden opdateret med interview med Thomas Moeslund fra Puls:
Lørdag den 12. maj 2007 fandt Puls-festivalen sted i Århus. Denne dag var der levende musik med Århus-baserede grupper og solister overalt i midtbyen, fra klokken 10 formiddag til klokken 02, både på de velkendte spillesteder og på alle mulige andre kendte og ukendte steder. På teatre, museer, gadehjørner, butikker, gyder og afkroge. I alt 250 koncerter. Alle kunstnerne var på forhånd blevet offentliggjort, og der var lige fra det mest ukendte øvelokaleband til stjerner som Steffen Brandt, Marie Frank, U$O, BliGlad og Poul Krebs.
Hvem der spillede hvor og hvornår, var en hemmelighed. Arrangørerne ville have folk til selv at være opsøgende og nysgerrige og dermed komme til at opleve noget musik, de ikke vidste noget om på forhånd – og dermed forhåbentlig få en horisontudvidende oplevelse. Og det hele var gratis, fordi alle musikere og øvrige involverede arbejder gratis, og fordi velvillige sponsorer afholdt de ikke helt små udgifter, der under alle omstændigheder er forbundet med at arrangere en så stort anlagt festival.
GAFFAs udsendte fotograf og skribent havde besluttet sig til at tage rundt hele dagen og snuse nysgerrigt på ganske samme vilkår som det øvrige publikum, altså uden at vide noget om, hvem der spillede hvor og hvornår – og Puls-arrangørerne ville i øvrigt heller ikke fortælle os noget. Rygterne svirrede dog naturligvis fra mund til mund og fra mobildisplay til mobildisplay.
Vi begyndte om formiddagen med at høre Telestjernen. En kvintet i grænselandet mellem pop, highwayrock og country med underfundige, historiefortællende dansksprogede tekster og hitpotentielle sange. Jordals Orkester bød også på finurlige danske tekster til tilbagelænet musik mellem jazz, bossanova og reggae.
Blood Sweat Drum ’n’ Bass Big Band var, som navnet antyder, et big band, der inddrager elementer af drum’n’bass-musik på udmærket vis. Krauka spillede vikingerock med autentiske instrumenter og ditto tøj, helt i traditionens ånd. Annika Aakjær leverede hverdagsagtige historier fra en underfundig, skæv vinkel i et ligefrem og mundret dansk.
Munich spillede melankolsk guitarrock i grænselandet mellem postrock og shoegazer med tvekønnede dobbeltvokaler. Cubel var alternative country med slet skjult Ryan Adams-inspiration, helt ned til forsanger Torsten Cubels ”1974”-tatovering.
Flødeklinikken var et balstyrisk ungt hiphop/reggae-band med karismatiske rappere, og alle på scenen forstod at sætte gang i en fest. Steffen Brandt og Lis Er Stille var en til lejligheden sammensat, umage konstellation, som dog fungerede udmærket, ikke mindst da den stemningsfulde gruppe agerede underlægning til TV-2-sangerens digtoplæsning.
Marvel Hill var dansabel rock med elektroniske elementer, ikke helt ulig Veto. Og endelig nåede GAFFA at se Valentin, ”ham den anden” fra duoen Superjeg, ham, som ikke er Peter Sommer, men ligesom sin kollega har et godt øre for ordspillende danske tekster og ørehængende omkvæd.
Arrangørerne tilfredse
Dagen derpå fanger GAFFA Puls’ pr-mand Thomas Moeslund til en kommentar om, hvordan han selv synes, festivalen er gået.
– Vi synes, det er gået godt. Der var generelt en god stemning, og det lykkedes os efter min mening at få overvist folk om idéen med, at de ikke vidste, hvem der spillede hvor og hvornår. Selvom der selvfølgelig var mange, der ville vide, hvor eksempelvis Steffen Brandt spillede.
Hvad synes I hos Puls-arrangørerne selv var nogle af højdepunkterne?
– Jeg nåede desværre ikke at høre ret meget selv i løbet af dagen, men jeg har hørt fra mange, at containerne med lyd i på Store Torv fungerede godt, og ligeså gjorde 2CV’erne på Bispetorv med transmissioner fra rundt om på festivalen. Jeg har også hørt, at mange var begejstrede for musikken i Domkirken, og det ene nummer, jeg hørte med Steffen Brandt og Lis Er Stille, var virkelig godt. Det var fantastisk at høre den gamle Århus-dreng i selskab med nogle unge, vilde knægte.
Har der været praktiske problemer i løbet af festivalen?
– Der har helt sikkert været nogle, men vi har endnu ikke dannet os det helt store overblik. Men der har i hvert fald ikke været større problemer.
En del af idéen bag Puls var at få rystet det århusianske musikmiljø sammen og skabe nogle nye samarbejder. Er det lykkedes?
– Det har vi igen ikke dannet os det helt store overblik over, men det tror jeg da, vi vil komme til at se her i løbet af den kommende måned. Men mange af samarbejderne mellem forskellige musikere, der var sat sammen til lejligheden, fungerede i hvert fald godt.
Bliver der så en ny Puls-festival næste år?
– Det tror jeg ikke umiddelbart. I hvert fald ikke med de samme arrangører. Det har været et kæmpearbejde at arrangere denne festival, og hvis vi skal lave én næste år, skal vi faktisk gå i gang nu, og det ved jeg ikke helt, om vi har lyst til. Men det kan det jo være andre, der har. Vi har ligesom kastet en bold op i luften, og så må vi se, om andre vil gribe den og spille videre med den. Men en del af idéen med festivalen har jo også været at få folk til at gå ud og høre original musik, og så betale for det. Så musikken skal ikke altid være gratis.
Læs en længere version af GAFFAs reportage