Den både sensuelle og smertefulde sangerindes nye album kunne blive dit – med fedt halstørklæde til!
Den canadiske sangerinde og sangskriver Feist er tilbage med sit tredje album, ”The Reminder”, opfølgeren til 2004’s ”Let It Die”, der blev noget af et gennembrud for den både sensuelle og smertefulde vokalist, som har fået masser af roser for sit både intense og indsmigrende, men samtidig tilbageholdte og melankolske sangforedrag til musik, der trækker på klassisk singer-songwriter-tradition, jazz, pop, disko, easy listening og meget mere.
På det nye album har Feist selv skrevet eller været med til at skrive samtlige sange, om end hun dog har lånt hist og her fra gamle numre, men albummet byder i modsætning til ”Let It Die” ikke på egentlige coversange, hvor disse ellers udgjorde halvdelen af materialet på ”Let It Die”
”The Reminder” har generelt fået meget fornemme anmeldelser, og GAFFAs Leonora Christina Skov kan heller ikke få armene ned. Hun giver albummet 5 ud af 6 stjerner og skriver blandt andet: ”Stemmen er tydeligt slidt og sprækker i kanten, arrangementerne er mere upolerede, diskolysene dæmpet en smule, og hele herligheden forekommer umiddelbart mindre storslået. Man fornemmer dog straks nerven og energien, og fuck, hvor det meste dog swinger efter få gennemlytninger.”
Du havde nu muligheden for at vinde det nye album, og, hvis du var særlig heldig, også et superlækkert Feist-halstørklæde, selvom det måske ikke lige er sæson for den slags beklædning i disse tider. Men det kommer jo! Alt, du skulle gøre for at deltage, var at svare rigtigt på nedenstående spørgsmål. Og svaret er: Leslie.
De heldige vindere, der modtager præmierne i allernærmeste fremtid, er som følger. Tillykke!
Cd og tørklæde:
Tine Christensen
8000 Århus C
Tora Jorn
1736 København V
Camilla Kjær
2300 Kbh S
Vinder cd:
Heidi Dehlsen
2665 Vallensbæk Strand
Chris Fenger Pedersen
8500 Grenaa





