Nyhed

Entakt på Danmarksturné

Kvintetten tager deres storladne popmusik med rundt i landet de kommende måneder

Efter at have domineret den øverste del af dansk musiks undergrund i længere tid udgav københavnske Entakt i januar deres debutalbum "Træerne Vokser Ind I Himlen", til overvejende positive anmeldelser.

GAFFA tildelte f.eks. 4 stjerner under overskriften: "Selvhøjtidelighed og store armbevægelser på dansk debut – og tak for det".

Nu drager bandet så rundt i landet for at møde nye og gamle fans. Turnéen starter i Herlev midt i marts og slutter på Rust i København - samme sted som Entakt i januar afholdt release-party for debutalbummet. Et arrangement så populært, at mange måtte gå forgæves. De får nu chancen igen.


Entakt havde i efteråret pæn succes med singlen "Fyrværkeri", og er i øjeblikket aktuelle med en ny af slagsen, "Kunsten At Slippe Taget", der i øjeblikket kan downloades gratis på bandets MyMusic-profil.

Entakt - Live
16.03.07 - Klauzdal, Herlev
22.03.07 - Studenterhuset, Aalborg
23.03.07 - Pitstop, Kolding
24.03.07 - Loppen, København
29.03.07 - Gimle, Roskilde
30.03.07 - Fermaten, Herning

13.04.07 - Studenternes Hus, Næstved
14.04.07 - Rampelys (Upcome), Silkeborg
20.04.07 - Templet, Lyngby


11.05.07 - Kulisselageret, Horsens
18.05.07 - Nygadehuset, Aabenraa
19.05.07 - Rust, København

Entakt på MyMusic


Entakts officielle hjemmeside

ANNONCE