Popsangerinden lancerer hjemmeside, der forener hendes fans
Samtidig med at den australske popsangerinde Kylie Minogue udsender sin nye single ”2 Hearts” digitalt, lancerer hun en social netværkstjeneste med titlen Kylie Konnect.
Hjemmesiden er beslægtet med MySpace- og Facebook-tjenesterne, idet der er tale om et site, der giver brugerne mulighed for at kreere profiler med billeder og blogs, og som dermed er en kommunikationsplatform for Kylie Minogues fans.
Kylie Minogues kommende album ”X” udkommer mandag den 26. november. Singlen "2 Hearts" kan købes digitalt allerede nu, mens den udkommer i fysisk form mandag den 12. november.





