Nyhed

Lou Reed skriver til ny dokumentar

Newyorkeren har to sange med på soundtracket til dokumentarfilmen "Nanking"

Lou Reed har indspillet to sange til soundtracket til en ny dokumentarfilm om den japanske invasion af den kinesiske by Nanking i 1937.

Filmen hedder ganske passende "Nanking", og den blander interviews og arkivoptagelser med oplæsninger af breve og dagbogsindlæg fremført af skuespillere som Woody Harrelson, Stephen Dorff og Mariel Hemingway.

Reed har skrevet sangene "Gravity" og "Safety Zone" specifikt til filmen, der har været vist på en række filmfestivaler, men har sin officielle premiere 12. december.


ANNONCE