Nyhed

Joss Stone-koncert flyttes

Koncerten med den engelske sangerinde rykkes fra KB Hallen til Store Vega

Joss Stone kommer til Danmark 15. oktober for at give koncert, og det var oprindeligt meningen, at den koncert skulle have været afviklet i KB Hallen.

Men arrangørerne meddeler nu, at de har valgt at flytte koncerten til Store Vega, hvor koncerten dog fortsat afvikles samme dag, som det hele tiden har været meningen.

Joss Stone udsendte tidligere på året albummet "Introducing Joss Stone", hvor hun har fået hjælp af produceren Raphael Saadiq, og også Lauryn Hill medvirker på albummet.


Billetter købt til koncerten i KB Hallen er gældende 15. oktober i Store Vega, og har man endnu ikke købt billet, kan man gøre det via Billetnet.

ANNONCE