Nyhed

Scissor Sisters udsender dvd

Liveoptagelser og en dokumentar udgør den kommende udgivelse "Hurrah - A Year Of Ta-Dah"

Den festlige og særdeles populære gruppe Scissor Sisters udsender til november en dvd-udgivelse, hvor de har samlet både liveoptagelser og en 40-minutter lang dokumentarfilm.

Dvd'en har fået titlen "Hurrah - A Year Of Ta-Dah" og indeholder koncertoptagelser fra Londons O2 Arena fra tidligere på året.

Ud over liveoptagelserne kan man følge bandet rundt i verden i en dokumentarfilm, der også har optagelser fra gruppens optræden i sæbeoperaen "Passions".


Derudover er der også inkluderet en "The Making Of"-film, der viser, hvordan videoen til "She's My Man" blev til.

"Hurrah - A Year Of Ta-Dah" udsendes 12. november.

ANNONCE