Nyhed

The Verve giver ny sang gratis væk

Bandet forærer sangen "The Thaw Session" væk i samarbejde med NME

Det er uhyre populært at gendanne sit gamle orkester, og Richard Ashcroft og resten af The Verve er naturligvis også hoppet med på den vogn, hvilket blev offentliggjort i juni måned.

Bandet er i fuld gang med at indspille et nyt album, der bliver det første siden successen "Urban Hymns" fra 1997, og første sang fra disse indspilninger vil senere i dag kunne hentes ganske gratis hos NME.com.

Musikwebsiden har fået lov til at forære sangen "The Thaw Session", der i følge NME varer 14 minutter og er en reference til sangen "Deep Freeze", der var et bonustrack på "Urban Hymns".


NME vil ikke fortælle præcis, hvornår sangen kommer online, så hold øje med deres webside, hvis du er interesset i at høre første skridt imod gruppens comeback.

ANNONCE