Nyhed

Robben Ford til Danmark

Den verdensberømte amerikanske bluesguitarist Robben Ford giver koncert i Horsens den 9. maj

Robben Ford har i mange år været en af de mest anerkendte og alsidige jazz/blues-guitarister og har i årenes løb spillet sammen med Joni Mitchell, Miles Davis, George Harrison, Bonnie Raitt for at nævne nogle få.

Den 56-årige guitarist har været professionel musiker, siden han var atten år, men er nærmest vokset op med en saxofon i kæften og en guitar i hånden.

Han er inspireret af Jimmi Hendrix og særligt B.B. King, og som det lyder i en pressemeddelelse:


"Robben Ford har, som få, formået at transformere inspirationen om til sit helt eget udtryk, som er aldeles energisk, eksplosivt og ekvilibristisk. Det er, som om han nu, for alvor, har fundet sin egen hylde."

Robben Fords seneste plade er "Truth" fra 2007, som fik fem stjerner af GAFFAs anmelder:

"Robben Ford præsterer ganske enkelt noget af det vildeste, undertegnede i flere år har hørt inden for blues. Hans album sparker simpelthen røv!!!"


Robben Ford med band giver koncert i Horsens Ny Teater den 9. maj.

Robbenford.com


ANNONCE