Nyhed

Weiland fik den kolde skulder

Ordkrigen i Velvet Revolver fortsætter i femte akt

De tilbageværende Velvet Revolvet-medlemmer frøs frontmand Scott Weiland ud af gruppen.

Slash, Duff McKagan, Matt Sorum og Dave Kushner ignorerede Weiland i dagevis under Europaturnéen, hvor Weiland i Glasgow konkluderede, at Velvet Revolver var dødt. Det skriver gigwise.com.

Den tidligere legendariske Guns N'Roses-guitarist, Slash, erkender, at bandet mere eller mindre tvang Scott Weiland ud af bandet ved at igonorere ham.


"Vi sagde ganske enkelt aldrig et ord til ham på turnéen. Vi gav ham den kolde skulder i Storbritannien, som om vi var ligeglade.

Der var nogle skænderier omkring koncerterne, men ud over det snakkede vi ikke sammen.

Jeg går ud fra, at det var ret ubehageligt for ham. Intet under, at han ikke havde det sjovt. Derefter fortalte han alle i Glasgow, at bandet var dødt," citerer gigwise.com Slash for at sige.


Velvet Revolver brød angiveligt med Weiland, fordi de ikke var tilfredse med hans engagement i musikken og bandets fans.

ANNONCE