Nyhed

Pretty Maids til Royal Metal Fest

Burning Skies melder afbud for andet år i træk, og erstatningen kommer i form af Pretty Maids

Royal Metal Fest har netop meddelt, at Burning Skies for andet år i træk desværre har været nødsaget til at aflyse deres optræden på Royal Metal Fest. Sidste år var det på grund af en hjertefejl, og i år fordi forsangeren er overfaldet, og derfor har fået varige mén i det ene ben. Bandet er således først i stand til at spille koncerter fra februar, selvom de havde håbet at kunne nå genoptræningen til festivalen.
 
Royal Metal har besluttet at udnytte dette til at hylde den gamle skole i dansk metal og hård rock og bringe mere alsidighed på banen i forhold til årets festival, der finder sted på VoxHall i Århus 9. og 10. janaur. Derfor kan de nu med stolthed præsentere Pretty Maids fredag aften.

Bandet behøver næppe nogen yderligere introduktion, og de indgår nu i et program, hvor tyske Destruction og engelske Napalm Death er blandt hovednavnene.
 
Programmet for weekenden kan desuden hermed offentligtgøres:
 
Fredag den 9. januar:
17.00         Doors        
18.00         Destroyerboy    
19.00         Manticora     
20.00         Pretty Maids    
21.15         Shining        
22.30         Born from Pain    
23.30         Napalm Death    
               
Lørdag den 10. janaur:
15.00         Doors        
16.00         Horned Almighty    
17.00         See you next Tuesday
18.00         Corpus Mortale    
19.00         Aeon        
20.15         Konkhra        
21.30         Misery Index    
22.45         Hate Eternal    
00.00         Destruction

ANNONCE