Nyhed

Sterling udsender julesingle

Gruppen er i dag klar med fire minutters julestemning i form af sangen "Julesingle"

Sterling har fundet vejen tilbage til deres modersmål efter de seneste måneder at have flirtet med det engelske sprog under navnet Sterling International. Det har de eksempelvis gjort på en Tysklandsturné, hvor de blandt andet varmede op for Black Kids, og på albummet "Celebrations", der netop er blevet udsendt i Tyskland.

Men nu er de hjemme igen for at færdiggøre deres næste dansksprogede album, der forventes at ligge klar til udgivelse til foråret. Men inden da udsender bandet en julesingle, der i et inspireret øjeblik har fået titlen "Julesingle", og i stedet for at være en hyldest til glögg, klejner, kærlighed og lignende ubehageligheder, handler den i stedet om en mand, der forlades af kæresten i november og må gå gennem den ellers søde juletid dybt nedsænket i melankoli, længsel og savn.

"Julesingle" udsendes i dag 1. december og kan desuden høres på gruppens MySpace-side.


ANNONCE