Nyhed

Beastie Boy starter uafhængigt filmselskab

Oscilloscope Pictures vil blandt andet udgive dokumentarfilm i USA

Adam Yauch, bedre kendt som MCA fra Beastie Boys, udvider nu sit musik- og film-produktions-selskab Oscilloscope Laboratories med selskabet ”Oscilloscope Pictures”, der vil sætte fokus på at udgive udenlandske dokumentarfilm i USA og på at færdiggøre og udgive ufuldendte filmproduktioner.

Det er den tidligere vicepræsident for ThinkFilm, David Fenkel, der kommer til at stå for ledelsen af afdelingen. Yauch og Fenkel har tidligere arbejdet sammen på Beastie Boys-dokumentaren ”Awesome! I Fuckin' Shot That!”, og de to vil tage sig af marketing og postproduktion.

MCA regner med, at selskabet kommer til at udgive mellem to og ti film i løbet af det første år, og der er ingen finansiel opbakning udefra for projektet, der hundrede procent selvfinancieret.


Han regner med ,at filmskaberne vil dele risikoen med ham, med den fordel, at der ikke står nogle store selskaber og ånder dem i nakken.

Den første satsning fra Oscilloscope Pictures bliver offentliggjort næste måned og forventes at få premiere i løbet af sommeren.

ANNONCE