De amerikanske hardcore-pionerer spiller i Århus den 14. august
Madball har sammen med Sick Of It All været de største eksponenter for den genre, som går under betegnelsen hardcore.
Hardcore blander elementer fra punk og metal og skaber derved korte hurtige og aggressive numre.
Hardcore har dannet grundlaget for blandt andet metal-core-genren, som de seneste år har stået højt på dagsordnen i metalverdenen.
Madball har udgivet plader siden 1989, og sidste år udkom gruppens ottende album ”Infiltrate The System”. Madball udsprang af bandet Agnostic Front, der spillede thrash, og stilen blev så ændret til hardcore, der holdt fast i det hurtige udtryk.
Madball gæster VoxHall torsdag den 14. august.
Billetterne er sat til salg i dag via VoxHall.dk og billetlugen.dk.