Nyhed

Raunchy indspiller nyt

Det danske metalband udsender "Wasteland Discotheque" til juni

Danske Raunchy kan senere på året opleves sammen med Mercenary og Pilgrimz på MTV's Headbangers Ball-turné, og til den tid vil bandet have masser af nyt materiale med i bagagen.

Raunchy er nemlig lige nu i gang med at indspille deres kommende album, der har fået titlen "Wasteland Discotheque".

Pladen udsendes til juni, og om indspilningerne siger frontmand Kasper Thomsen:


"Vi har siden i søndags været i gang med indspilningerne til pladen, og det går virkelig godt! Vi er meget spændte på, hvordan folk vil tage imod pladen, fordi vi har eksperimenteret mere med vores udtryk denne gang. Det er selvfølgelig stadig meget vores lyd, og blandingen af det poppede og det brutale er selvfølgelig at finde, men pladen er klart mere beskidt, thrashet og kompleks end "Death Pop Romance"."

Raunchy udsender "Wasteland Discotheque" 30. juni.

ANNONCE