Spillestedet præsenterer farverigt februar-program
Tyske Alec Empire er bedst kendt for sin tid i digital hardcore-bandet Atari Teenage Riot, der blandede anarkistiske, anti-nazistiske og anti-fascistiske budskaber med punk-vokal og techno-lyd.
Alec Empires musik kan beskrives som lo-fi breakbeats affyret i thrash-tempo med energien fra punk, den kompromisløse intensitet fra industrial og technoens apokalyptiske futurisme.
Så hvis man vil blæses godt og grundigt igennem, kan man roligt møde op på Stengade 30 den 14. februar, hvor Alec Empire for øvrigt får selskab af The Freudian Slip.
Højdepunkterne i Stengade 30's øvrige februarprogram ser sådan ud:
9. februar: Club 30: Oliver Tatsch (D) + Toketronic
10. februar: The Cool Kids + The Carps
13. februar: Baroness (US) + Kylesa (US) + At The Jimmy's
14. Februar: Alec Empire (D) + The Freudian Slip
15. februar: Kluklub: Håkan Lidbo (S) + Ost & Kjex (N) m.fl.
16. februar: Balkanfestudvalget feat. DJ Burek I Boza
22. februar: The Shy Lads (S) + Maborosi
23. februar: Jazz Club Loco: Fra De Varme Lande
Alec Empire spiller den 14. februar.