"Gavin DeGraw" udsendes den 14. april
Her på GAFFA.dk har vi tidligere kunnet fortælle, at Gavin DeGraws kommende album var sat til udgivelse i marts.
Dette har imidlertid ændret sig siden sidst. Til gengæld er der nu sat en titel på efterfølgeren til ”Chariot”. Pladen får titlen ”Gavin DeGraw” og er på gaden den 14. april.
”Gavin DeGraw” er produceret af Howard Benson, der tidligere har arbejdet med så forskellige navne som My Chemical Romance, Daughtry og Motörhead.
Dette må siges at bakke op omkring DeGraws udtalelser om en hårdere lyd på den nye plade, der skulle være mere rocket end "Chariot".
Hvorledes Howard Benson har sat sine fingeraftryk på pladen, kan man høre, når ”Gavin DeGraw” udsendes den 14. april.