Nyhed

Portishead til København

Gruppen giver koncert i KB Hallen 4. april

Det længeventede tredje album fra Portishead har endnu ikke fået en udgivelsesdato, men det skulle dog nu ligge fast, at gruppen vil give koncert i Danmark til april.

Historierne om opfølgeren til "Portishead" fra 1997 har floreret meget længe, og de seneste meldinger går på, at pladen vil ligge klar til april.

Men allerede 26. marts påbegynder Portishead en Europaturné med en koncert i Portugal, og derefter går turen rundt, indtil de slutter af med fire engelske koncerter midt i april.


Ifølge NME rammer gruppen også Danmark, hvilket skulle ske 4. april med en koncert i KB Hallen.

Koncerten er endnu ikke blevet officielt bekræftet af en dansk koncertarrangør, men når det sker, vender vi naturligvis tilbage med information om billetsalg.

ANNONCE