Nyhed

Flere detaljer om Music For Modern Man

Asger Tarpgaards soloplade udsendes 25. august med hjælp fra en lang række kendte navne

(Foto: Søren Malmose)

Ud over at være med i Private har den tidligere Superheroes-guitarist Asger Tarpgaard på det seneste arbejdet under navnet Music For Modern Man.

Soloprojektet har indtil videre kastet singlen "Electric Gtrs" af sig, hvor Tarpgaard har fået hjælp af Oh No Ono-sangeren Malthe Fischer, der tager sig af vokaltjansen.


Han er blot en blandt mange kendte danske musikere, der dukker op på den kommende plade. De tre øvrige Oh No Ono-medlemmer er også med sammen med Janus Nevel Ringsted (Vincent Van Go Go), Steffen Westmark (The Blue Van), Jens Ramon (Figurines) samt Tanja Simonsen og Bjarke Staun, der begge var med i Superheroes.

Derudover får Tarpgaard også hjælp af sin skotske svoger Steve aka The Steve Kelly på det kommende album, der blot bærer bandets navn.

"Music For Modern Man" udsendes 25. august, og til efteråret tager Music For Modern Man så på mini-turné i Danmark. Der er tale om få eksklusive koncerter, da de fleste involverede fra pladeprocessen ligeledes er med live.


De bekræftede datoer er:

23. oktober: Studenterhuset, Ålborg
24. oktober: Vides endnu ikke
25. oktober: VoxHall, Århus


Music For Modern Man på MySpace

ANNONCE