Nyhed

Masser af Pre-Spot i Århus

Kind Of Girl er på programmet på Musikcaféen, og Vincent Van Go Go har et specielt samarbejde på Train

Torsdag aften sættes der gang i Spot Festival med en lang række arrangementer i Musikhuset. Men også Train og Musikcaféen er klar med spændende arrangementer samme aften.

På Train kan man opleve plade-aktuelle Vincent Van Go Go, der denne aften optræder i en unik konstellation sammen med Corpos Percussivos.

Medlemmerne af Corpos Percussivos går på en musikskole i den brasilianske by Recife, hvor børnene får gratis undervisning i perkussion og endvidere får gratis skoleundervisning i basale fag samt kost.


Også Musikcaféen har et særligt Pre-Spot-arrangement, hvor der er hele tre danske navne på programmet. Her kan man opleve Munich og Highway Child sammen med bandet Kind Of Girl, der har hittet på P3 med singlen "Slave To Your Charms".

Begge arrangementer afvikles torsdag 5. juni, og der er gratis adgang med Spot-armbånd.

ANNONCE