Nyhed

Mixtune for Cully albumdebuterer

"We Know Where the Aircrafts Hide" er titlen på debuten fra indie-enmandshæren

Aage Hedensted, der tidligere har stået bag indie-successer som Yellowish og Slowburn, albumdebuterer nu med projektet med det ejendommelige navn Mixtune for Cully.

Omtrent ligeså besynderlig - "We Know Where the Aircrafts Hide" - er titlen på udspillet, som gæstes af folk fra såvel Larsen & Furious Jane som Delicia Mini.

I projektets barsel var det ingen ringere end superproduceren Kramer (bl.a. Low og Galaxie 500), som sad bag mikserpulten. Han blev imidlertid i løbet af processen afløst af islændingen Árni Bergmann.


På udpillet er der lagt vægt på det akustiske udtryk i et singer/songwriter-univers, der nærer forkærlighed for den traditionelle shoegazerscene, hvor lyden af americana og britisk folk smelter sammen.

"We Know Where the Aircrafts Hide" er sat til udgivelse den 6. oktober.


Mixtune for Cully på MySpace

ANNONCE