Nyhed

Summer Bash på Vega

Royce Da 5'9" og Majors er på programmet til weekendens hiphop-arrangement

På søndag åbnes dørene til et hiphop-arrangement i Lille Vega, hvor man kan opleve navne fra både ind- og udland.

Hovednavnet er amerikanske Royce Da 5'9", der i en periode var medlem af duoen Bad Meets Evil sammen med Eminem. De indspillede en række tracks sammen, og et af dem, "Bad Meets Evil", dukkede op på "The Slim Shady LP".

Royce Da 5'9" har desuden tre soloplader bag sig, og skulle lige nu være i gang med at indspille et fjerde sammen med DJ Premier.


Ud over amerikaneren vil man også kunne opleve J-Spliff, Nat Ill, Negash Ali, Static og Noize - der tilsammen danner den danske superkvintet Majors.

One Be Lo, kendt fra det hedengange Binary Star, er arrangementets andet udenlandske navn, og han optræder denne aften sammen med danske Mighty One.

FredNukes - der tager DMC-champen DJ Diverze med sig, og er radioaktuel med singlen "Girls vs the lady" – har ligeledes meldt sin ankomst.

Derudover dukker Pede B, Royal Mudd og Milo & Inspired op til Summer Bash 22. juni i Lille Vega.

ANNONCE