Nyhed

Phil Spector skal i retten igen

Mordsagen mod Phil Spector åbnes igen

I september måned sidste år måtte dommeren i mordsagen mod produceren Phil Spector smide sagen ud, da en jury på 12 mand ikke kunne blive enige i en afgørelse.

Men anklageren meddelte med det samme, at han vil have sat gang i en ny retssag. Nu har sagens dommer besluttet, at mordanklagen mod Spector skal fremføres igen i en ny retssag, der skal starte 29. september.

Phil Spector blev 3. februar 2003 arresteret efter mordet på skuespillerinden Lana Clarkson. I oktober blev han anklaget for mordet, og derefter fulgte fire år med en retssag, der aldrig fik en regulær afslutning.


Men nu skal Spector altså tilbage i retten og møde en ny jury, som forhåbentlig denne gang kan blive enige om enten at finde produceren skyldig eller frikende ham.

ANNONCE