Nyhed

Michael Jackson skal i retten

En arabisk sheik står klar til at forlange 40 millioner kroner af Jackson, som muligvis ikke har overholdt bestemmelserne i en kontrakt

Michael Jackson skal rejse til London for at deltage i et sagsanlæg, hvor en arabisk sheik vil forlange godt 40 millioner kroner af Jackson for at have foretaget et kontraktbrud.

Sheiken Abdulla bin Hamad Al Khalifa påstår, at han blot havde lånt de 40 millioner til Jackson, og at han havde bygget ham et studie, som skulle være forløber for to nye album, et sceneshow og en selvbiografi. Nu sagsøger sheiken altså Jackson for angiveligt at have sløjfet denne kontrakt, som kunne have udmøntet sig i en tilbagebetaling af lånet.

Fra forsvarets side argumenterer advokaten Robert Englehart for, at Jackson ikke er bundet til kontrakten, eftersom den teknisk set er underskrevet på vegne af 2 Seas Record, som er en virksomhed, der aldrig blev til noget. Samtidig proklamerer han, at de 40 millioner kroner blot var en generøs gave fra Khalifa til Michael Jackson.

En anden drejning i denne sag er nu, at Michael Jackson, i følge hans advokat, er for syg til at rejse til London for at deltage i retssagen. Jackson ansøger om at få lov at afgive sin forklaring via video fra USA. Advokaten Robert Englehart forklarer: 

"Det ville være uklogt af ham at rejse, når man tager hans tilstand i betragtning.”

Advokaten ønskede ikke at yddybe jacksons tilstand ”af åbenlyse årsager”. 

Sheik Abdulla bin Hamad Al Khalifas advokat, Bankim Thanki, fortæller, at de lægelige beviser, som er blevet præsenteret af Jacksons advokater var ”meget utilfredsstillende”, og at Jacksons sygdom kunne behandles med en bandage, ”hvis diagnosen er positiv”. Bankim Thanki fortsætter:

”Det er ike første gang, at man er blevet præsenteret af en sygeseddel fra hr. Jackson.”

Jackson er ofte blevet set med en kirugisk maske på ude i offentligheden, og i et tilfælde ved en retssag i Californien synes han at have et plaster hængende fra sin næse. 

Dommeren i den pågældende sag, Nigel Sweeney, fortæller, at han vil tage stilling til Jacksons rejseplaner på torsdag, hvilket giver tid nok til, at eksperter fra begge sider kan få talt tingene igennem.

Al Khalifas repræsentanter forventer at have afsluttet sagen i slutningen af denne måned.

ANNONCE