Nyhed

Murder tager igen på turné med Tindersticks

Danskerne kan, udover en europæisk turné med englænderne, også opleves til koncerter i Danmark d. 13. og 15. november

Det er nu to år siden, at Murder udgav deres seneste album ”Stockholm Syndrome”, og det går stadig helt fint for den danske gruppe. De er nemlig igen blevet bedt om at agere ”special guests” for det engelske indie-rockband Tindersticks, som de også åbnede for tilbage i april i København og Berlin.

Hvis man lige skal bruge en reminder på Murders ”Stockholm Syndrome”, kan vi sige, at vores anmelder gav det fem stjerner og blandt andet brugte ordene:

"I Murder har den vemodsfulde stemme nemlig fundet ind til sit helt eget selv, og de mørkt strømmende melodier er iklædt en lavmælt, organisk og 70’er-klingende klangdragt. Og via blandt andet cello, trombone, banjo og glockenspiel er det lykkes Bellens, hans medsammensvorne Anders Mathiasen samt en stribe gæster at fremspille den bedste neo-folk, jeg har hørt i lange tider."

Murder og Tindersticks turnérer i den øvre del af Europa i de næste par måneder, hvor de blandt andet kan findes i Luxemborg, Tyskland, Holland og Belgien.

Samtidig må det nævnes, at det det er ved at være sidste chance for at opleve det danske band herhjemme i år. På torsdag spiller bandet på Forbrændingen i Albertslund, og på lørdag fyrer de den af til Nye Rødder Festival på Musikcafeen i Huset i Magstræde. Sidstnævnte show starter klokken 20:00, og arrangørerne anbefaler, at man sikrer sig billet i forsalg.


Koncerterne for Murder i Danmark (uden Tindersticks):

13. november – Forbrændingen, Albertslund    
15. november – ”Nye Rødder”, Huset i Magstræde, København

Billetter til Nye Rødder Festival i Huset i Magstræde kan købes her på GAFFABillet.dk.

 


ANNONCE