Ud over shows i London og Luxemborg kan de også fanges et par gange herhjemme
Efter dette års Spot-festival har der været stor udenlandsk interesse for det danske americanaband One-Eyed Mule. I oktober starter bandet derfor tre internationale showcases med koncerter i henholdsvis London og Luxemburg.
Den 6. oktober er bandet inviteret til at spille i The Pigalle Club, hvor navne som Shirley Bassey, Ruby Turner og Van Morrison tidligere har givet showcases. Den 7. oktober spiller bandet på Electroacoustic Club, som også ligger i London.
Den 26. oktober kører de så til Luxemburg, hvor bandet skal spille på Rock Hal, der er et af Benelux-landenes helt store venues.
Er man ikke i hverken London eller Luxemburg i oktober, har bandet også fået klemt et par danske koncerter ind i programmet.
De spiller nemlig på Studenterhuset Århus d. 9. oktober, på Stengade 30 d. 19. november og Det Brunske Pakhus i Fredericia d. 22. november.
Den danske koncertkalender vil løbende blive opdateret på bandets hjemmeside, som har fået et link nedenfor.





