Den amerikanske instrumentalgruppe gæster København i december
Den amerikanske instrumentalgruppe Tortoise udgav i juni deres sjette studiealbum, "Beacons Of Ancestorship", og nu kommer de så til Danmark. Gruppen gæster nemlig Lille Vega i København 2. december.
Tortoise er anerkendt som nogle af pionererne inden for den såkaldte post-rock, en blanding af elementer fra 70'ernes tyske Krautrock-scene, minimalistisk kompositionsmusik, elektronika og jazz, og Tortoise er desuden kendt som teknisk fremragende musikere. Især deres andet album, "Millions Now Living Will Never Die" fra 1996 står som en klassiker inden for post-rocken.
Tortoise gæstede sidst Danmark til en koncert i Lille Vega i maj 2005, hvor anmelder Henrik Molkte uddelte fem stjerner og blandt andet skrev:
"Stort set samtlige numre, inklusive tre-fire ekstranumre, blev afleveret med same verve og helt utroligt tight, på trods af at at det så meget let og ubesværet ud. Selvom det for denne anmelder til tider tenderede mod det småkedelige, var mødet med reptilerne alligevel en ovenud positiv oplevelse. Det er måske hverken hip og nyskabende musik, Tortoise laver i dag. Til gengæld er det sgu befriende at være til koncert med et band, der tydeligvis også nyder oplevelsen."
Find billetter på GAFFA Live