Nyhed

She & Him indspiller Volume 2

Zooey Deschanel og M. Ward udsender til marts deres andet album under navnet She & Him

Den amerikanske skuespillerinde Zooey Deschanel fandt i 2006 sammen med sangskriveren M. Ward under navnet She & Him og debuterede i 2008 med albummet "Volume One", der indeholder tre coverversioner samt ni sange skrevet af Deschanel. Nu er duoen på vej med en opfølger, der indeholder 11 nye originaler og to coverversioner, der udsendes i marts 2010.

Hvor duoen sidst kastede sig over The Beatles og Smokey Robinson, har de denne gang valgt to lidt mere obskure sange til repertoiret. Det drejer sig om sangen "Ridin' In My Car" af NRBQ samt "Gonna Get Along Without Ya Now", der blandt andet blev indspillet af countrysangerinden Skeeter Davis i 60'erne.

På sidstnævnte sang får de hjælp af Tilly And The Wall, og det forventes, at duoen lydmæssigt vil fortsætte i samme stil som på debutpladen, dog med flere strygere og en mere sofistikeret produktion.


She & Him udsender "Volume 2" 22. marts.

ANNONCE