Nyhed

Raunchy på tour i Skandinavien

Det danske metal-band tager på tour i maj måned

Der er kommet godt gang i det danske metal-band Raunchy, efter de i juni måned 2008 udsendte deres fjerde album "Wasteland Discoteque", og nu skal bandet en tur rundt i Skandinavien i maj måned for at pumpe noget metal ind i nordboerne.

Raunchy har både spillet på Roskilde Festival og Spot Festival 2008, hvor publikum blev vidne til en blanding af skræmmende brutalitet kombineret med en flair for poppede hooks. I september sidste år var bandet også med på landets største metal-tour, Headbangers Ball Tour, sammen med Mercenary, Pilgrimz og Last Mile.

At opbakningen til Raunchy har været stigende siden deres sidste pladeudgivelse, kunne ses, da bandet blev nomineret til "Bedste Album", "Bedste Produktion" og "Bedste Live Band" ved Danish Metal Awards 2008. Raunchy er sammen med vennerne i Volbeat netop hjemvendt fra to udsolgte halkoncerter i Tyskland, hvor Raunchy senere på sommeren både skal spille til With Full Force Festival og Summer Breeze Festival.


Med bandets kommende singleudspil, "Warriors", hvor der netop nu forberedes video til, drager bandet på en omfattende tour med københavnske Supercharger som support. Datoerne for de kommende koncerter kan ses her:

30/04 – TBA

01/05 – Skråen, Aalborg

02/05 – Månen, Haderslev

08/05 – The Rock, København

09/05 – Tapperiet, Køge

14/05 – TBA

15/05 – Kulisselageret, Horsens

16/05 – Maskinhallen, Frederikshavn

21/05 – Sticky Fingers, Göteborg

22/05 – TBA

23/05 – TBA

29/05 – Gimle, Roskilde

30/05 – Godset, Kolding

ANNONCE