Nyhed

The Script til K.B. Hallen

Det irske band kommer til København den 3. juni

The Script giver endnu en koncert i Danmark, når de onsdag den 3. juni spiller i K.B. Hallen. Den sidste koncert, pop-rock-bandet gav i Danmark, var i Store Vega i december måned, og hvis man vil have en smagsprøve på, hvad The Script kan live, kan man se deres optræden her.

Trioen The Script, bestående af Danny O'Donoghue, Mark Sheehan og Glen Power, udgav deres selvbetitlede album sidste år, og brød for alvor igennem efter at have surfet sikkert på radiobølgerne med hittene "The Man Who Can't Be Moved", som var sidste års næstmest spillede sang på danske radioer, og "We Cry", der har været Ugens Uundgåelige på P3, samt deres seneste single "BreakEven".

The Script skal også spille live i Danmark til Skive Beach Party, der afholdes i dagene fra den 3. juni til den 6. juni i år. Billetterne til koncerten med The Script i K.B. Hallen den 3. juni koster 220 kroner plus gebyr, og kan købes fra og med på mandag via billetnet.dk eller på telefon 70 15 65 65.


ANNONCE