Den erfarne musiker giver koncert i Danmark i maj måned
Den amerikanske multi-instumentalist Andrew Bird spiller på Lille Vega mandag den 4. maj. Den produktive musiker har siden sin musikalske debutplade "Music of Hair" fra 1996 udgivet yderligere ti albums.
Det seneste album fra Andrew Bird er "Noble Beast", der blev udgivet i januar i år - en uge inden den originale release-dato. Ifølge en pressemeddelelse kunne han simpelthed ikke vente med at få pladen udgivet.
Det nye album gæstes af navne som Andreas Werliin fra Wildbirds & Peacedrums og Emil Svanängen fra Loney Dear, som også begge snart gæster Danmark.
Koncerten med Andrew Bird løber af stablen mandag den 4. maj i Lille Vega i København, og forsalget til koncerten starter tirsdag den 27. januar via www.billetlugen.dk / 70 263 267 samt Fona-butikker landet over.