Nyhed

Mazzy Star-sanger udgiver nyt soloalbum

Hope Sandoval udsender "Through The Devil Softly" til september

Amerikanske Mazzy Star udsendte i starten af 90'erne tre drømmende popplader, men siden da har der været stille omkring gruppen. Sangerinden Hope Sandoval siger dog nu til Rolling Stone, at gruppen ikke er opløst og faktisk er næsten færdige med deres fjerde album. Men inden da udsender Sandoval til september sit andet soloalbum.

Hope Sandoval udsendte i 2001 sit første soloalbum "Bavarian Fruit Bread", hvor hun blandt andet fik hjælp af David Roback fra Mazzy Star samt My Bloody Valentine-trommeslageren Colm O'Ciosoig, Bert Jansch og Jill Emery fra Hole. 

Colm O'Ciosoig er også med denne gang på sangerindens andet soloalbum, der ifølge RS indeholde luftige sange påvirket af at være indspillet langt ude på landet i Irland. Sandoval er kendt som en særdeles privat person, der lider af sceneskræk. Men i interviewet fortæller hun, at hun i forbindelse med udgivelsen alligevel til tage ud og spille en række koncerter på små spillesteder.


"Through The Devil Softly" udsendes 15. september.

ANNONCE