Friendly Fires, Glasvegas og Florence And The Machine er blandt årets nominerede til The Mercury Prize
Sidste år var navne som Adele, Radiohead, Robert Plant & Alison Krauss og The Last Shadow Puppets nominerede til den prestigefyldte engelske musikpris The Mercury Prize, men det blev dog Elbow, der i sidste ende løb med prisen for deres album "The Seldom Seen Kid".
Albummet fik fantastiske anmeldelser, da det udkom og gik ind på en femteplads på den engelske hitliste. Men den faldt dog hurtigt ud af listen igen, og det var først, da gruppen blev nomineret og derefter modtog Mercury-prisen, at den for alvor begyndte at sælge igen, og gruppen kunne derfor indkassere en platinplade, inden året var omme.
Der er med andre ord ikke bare prestige, men også penge i at blive nomineret til Mercury-prisen, der hvert år siden 1992 er blevet uddelt af et panel bestående af musikere, pladeselskabsfolk, journalister og branchefolk fra Storbritannien og Irland.
Panelet har i år valgt følgende navne som nominerede til Mercury-prisen:
Bat For Lashes – 'Two Suns'
Florence And The Machine – 'Lungs'
Friendly Fires – 'Friendly Fires' (billedet)
Glasvegas – 'Glasvegas'
The Horrors – 'Primary Colours'
La Roux – 'La Roux'
Led Bib – 'Sensible Shoes'
The Leisure Society – 'Sleeper'
Lisa Hannigan – 'Sea Saw'
Kasabian – 'West Ryder Pauper Lunatic Asylum'
Speech Debelle – 'Speech Therapy'
Sweet Billy Pilgrim – 'Twice Born Men'