Nyhed

Placebo udgiver nyt album

"Battle For The Sun" kommer i pladebutikkerne den 8. juni

Det engelske rockband Placebo har nu offentliggjort, at deres sjette album kommer til at hedde "Battle For The Sun" og vil udkomme den 8. juni. Det bliver således det første album med den nye trommeslager Steve Forrest, som tiltrådte i bandet i 2008 og dermed afløste Steve Hewitt, der brød med Placebo i slutningen af 2007.

Det nye album "Battle For The Sun" blev indspillet i Toronto i løbet af tre måneder sammen med produceren Dave Bottrill, der ellers plejer at stå bag lidt tungere udgivelser. Han har tidligere arbejdet sammen med Tool, Staind, Coheed & Cambria og Godsmack, men var også manden bag "Origin Of Symmetry" med Muse.

Om den nye udgivelse siger sanger Brian Molko, at de har lavet et album "om at vælge livet, om at vælge at leve, om at træde ud af mørket og ind i lyset." Han fortsætter forklarende: "Ikke nødvendigvis at vende ryggen til mørket, for det er der, det er essentielt; det er en del af, hvem man er, men mere om valget at stå i lyset i stedet for."


Placebos nye album "Battle For The Sun", der følger op på "Meds" fra 2006, udkommer den 8. juni, og den titelnummeret for verdenspremiere i morgen på BBC Radio One.

ANNONCE