Nyhed

The Decemberists filmatiserer The Hazards Of Love

Gruppens seneste album udsendes til december som fuldlængde animationsfilm

Portland-gruppen The Decemberists står for en af årets mest ambitiøse udgivelser med deres seneste album "The Hazards Of Love", der er et konceptalbum om en kvinde, der forelsker sig i skovvæsen. Gruppen har i forbindelse med udgivelsen været på turnéen "A Short Fazed Hovel", hvor de spillede albummet i sin helhed, og nu har bandet også fået koblet en visuel side på albummet.

Filmen "Here Come The Waves: The Hazards of Love Visualized" havde premiere i Californien i oktober, da bandet spillede de sidste to amerikanske koncerter på deres igangværende turné i henholdsvis San Francisco og Los Angeles. Her spillede bandet live med filmen i baggrunden, men nu udsendes filmen eksklusivt via iTunes.

"Here Come The Waves: The Hazards of Love Visualized" er en animationsfilm lavet af filmskaberne Guilherme Marcondes, Julia Pott, Peter Sluszka og Santa Maria, og det hele er altså blevet samlet i bedste "The Wall"-stil og udsendes 1. december.


Man kan se en smagsprøve på "Here Come The Waves: The Hazards of Love Visualized" her:

 


ANNONCE