Nyhed

Eels spilder ikke tiden

Mark Oliver Everett er allerede klar med en opfølger til det kun fire måneder gamle album "Hombre Lobo"

Det længste hul mellem to Eels-udgivelser var de fire år mellem "Blinking Lights And Other Revelations" (2005) og "Hombre Lobo" (2009). Men sjovt nok kommer Eels til januar med albummet "End Times", der samtidig markerer den korteste periode mellem to Eels-udgivelser.

I de føromtale fire magre år kom der dog tre live-plader, to opsamlinger, bogen "Things The Grandchildren Should Know" samt dokumentarfilmen "Parallel Worlds, Parallel Lives", der handler om Eels-hovedmanden E's forhold til sin far. Så der synes konstant at være nyt på vej fra Eels, og nu kommer der altså endnu et studiealbum.

Detaljerne er få, men i en pressemeddelelse fremgår det, at albummet indeholder fjorten nye sange, hvor størstedelen spillet og indspillet af E selv i hans hjemmestudie i Los Angeles.


Det ottende Eels-album hedder "End Times" og udsendes 18. januar 2010.

ANNONCE