Nyhed

Janet Jackson udgiver nyt opsamlingsalbum

Sangerindens anden opsamlingsudgivelse er sat til at udkomme om en måned

Janet Jackson arbejder i øjeblikket på sit ellevte studie-album, der skulle være i handlen engang i 2010, men til de fans, der ikke kan vente så længe, kommer der snart noget til at underholde dem i ventetiden. Det blev i går bekræftet, at sangerinden har samlet sine største hits på et dobbelt-album, der kommer til at indeholde 34 sange, hvoraf de 30 har været nummer et på enten Billboards Hot 100, R&B/Hip-Hop Songs, Dance/Club Play Songs eller Adult Contemporary Charts. Derudover vil der også være en helt ny sang, der hedder "Make Me", produceret af Janet Jackson i samarbejde med Rodney Jerkins.

Hendes første opsamlingsalbum blev udsendt i 1995, og solgte dobbelt platin med 2.4 millioner eksemplarer i USA, og knap 10 millioner eksemplarer i alt. Det betyder, at der i høj grad er noget at leve op til, når den nye opsamling udkommer i november med titlerne "Number Ones" i USA, og "Janet Jackson: The Best" i resten af verden. Den nye single "Make Me" kan i øvrigt købes som download på iTunes allerede nu.

I alt er det lykkedes Janet Jackson at udgive ti studie-albums til dato, og sælge mere end 100 millioner albums verden over. Hun har medvirket i flere film, senest "Why Did I Get Married?" fra 2007. Efterfølgeren til denne, "Why Did I Get Married Too?" udkommer i 2010, og det gør hendes selvbiografi også.


Det nye studie-album skulle være til at få fingre i først i 2010, men bortset fra det er der endnu ikke kommet nogen særlig information om hvad man kan vente sig. Det sidste album, "Discipline" fra 2008, gik direkte ind som nummer et på USA's topliste Billboard 200, men fik dog noget blandede anmeldelser. GAFFA gav "Discipline" fire stjerner og skrev om albummet:

"Janet dykker endnu længere ned i sine sexuelle fantasier. Klædt på som en provokerende dominatrix på coveret synger hun om, at hun gerne vil disciplineres. I stedet for at lide under diverse sex-skandaler forsøger hun at vedkende sig sine lyster. Men bortset fra den sexuelle erklæring er det her det bedste musikalske udspil fra Ms. Jackson siden Damita Jo-albummet og et seriøst bud på et comeback, netop som man var klar til at afskrive hende efter hendes sidste album."

Så er der ellers bare tilbage at håbe, at hun kan endnu, og måske endda kan gøre det bedre denne gang. Opsamlingen "Janet Jackson: The Best" kan findes i butikkerne her i Danmark fra den 23. november. Track-listen kan du se her:


DISC 1
1. What Have You Done For Me Lately
2. Nasty
3. When I Think Of You
4. Control
5. Let's Wait Awhile [Single Remix Version]
6. The Pleasure Principle
7. Diamonds - HERB ALPERT with JANET JACKSON
8. Miss You Much
9. Rhythm Nation
10. Escapade
11. Alright [7" Video Version w/Rap]
12. Come Back To Me
13. Black Cat [Video Mix/Short Solo Single Version]
14. Love Will Never Do (Without You)
15. The Best Things In Life Are Free- LUTHER VANDROSS
and JANET JACKSON with special guests BBD and RALPH TRESVANT
16. That's The Way Love Goes

DISC 2
1. If
2. Again
3. Because Of Love
4. Any Time, Any Place
5. Scream - MICHAEL JACKSON & JANET JACKSON
6. Runaway
7. Got 'Til It's Gone - Featuring Q-TIP and JONI MITCHELL
8. Together Again
9. I Get Lonely - JANET featuring BLACKSTREET
10. Go Deep
11. What's It Gonna Be?! - BUSTA RHYMES featuring JANET
12. Doesn't Really Matter
13. All For You Video [Single Mix]
14. Someone To Call My Lover
15. All Nite (Don't Stop)
16. Call On Me - JANET with NELLY
17. Feedback
18. Make Me

ANNONCE