Nyhed

Mew topper atter hitlisten

Arctic Monkeys er ugens højstplacerede nyhed på en fjerdeplads

Fredag er vanen tro lig med offentliggørelsen af ugens officielle danske hitlister inden for album, downloads, ringetoner og meget mere. Og for anden uge topper Mew hitlisten med albummet med den udfordrende titel "No More Stories/Are Told Today/I'm Sorry/They Washed Away/No More Stories/The World Is Grey/I'm Tired/Let's Wash Away".

Ugens højstplacerede nyhed er Arctic Monkeys' tredje album, "Humbug", der går ind på en fjerdeplads. Ellers er ugens nyheder alle i dance-afdelingen, nemlig Morten Breums "Drop" (nummer 14), David Guettas "One Love" (nummer 22) og DJ Aligators "Kiss My B-Ass" (nummer 33)

Hitlisten har også et par re-entries. Nemlig Kim Larsens "Glemmebogen For Børn" (nummer 30) og Kandis' "Kandis Live 2" (nummer 34)


På download-hitlisten finder vi en ny nummer 1, Medina og hendes nye single "Velkommen Til Medina". Morten Breum og "Domestic" er ny som nummer 4, og Morten Breum har igen en nyhed med "Blackbird Down" på plads nummer 27. Agnes er ny på en 32.plads med "On And On" og Pitbull ny som nummer 34 med "Hotel Room Service". Mellem de to sidstnævnte finder vi en enkelt re-entry, "Bulletproof" med La Roux.

I næste uge må man formode, at albumaktuelle Medina og Dúné også vil gøre deres indtog på albumhitlisten.

Se hele hitlisten her.


 

ANNONCE