På grund at aske i luften udsættes koncerten på VoxHall
Århusianske VoxHall er nu også blevet direkte berørt af de islandske naturfænomener, idet koncerten med Grant Lee Phillips søndag den 25. april er blevet udsat. Og det går ikke kun ud over Århus, men også den første del af Grant Lee Phillips' europæiske turne.
VoxHall arbejder tæt sammen med Phillips' agentur for at finde en ny dato. Købte billetter vil kunne anvendes til den nye dato eller kan refunderes på købsstedet.
I København venter Vega stadig på en officiel udmeldelse fra Grant Lee Phillips, så præcist hvad der sker med den planlagte koncert i København den 26. april vides endnu ikke. Vega melder ud så snart de har yderligere oplysninger, hvilket sikkert bliver i dag eller i morgen.