Dave Portner, også kendt som Avey Tare, udsender "Down There" til oktober
Animal Collective-medlemmet Panda Bear har udgivet en stribe soloplader, og nu springer et af kollektivets andre dyr, Dave Portner, også kendt som Avey Tare, ud som solist. Han udsender ifølge Pitchfork Media 26. oktober albummet "Down There" på Animal Collectives eget selskab Paw Tracks. Albummet indeholder ni sange og er indspillet af et tredje Animal Collective-medlem, Josh Dibb, også kendt som Deakin.
Pitchfork citerer en pressemeddelelse for kryptisk at fortælle, at "Aveys favoritdyr er odderen og krokodillen, og sidstnævnte har spillet en stor rolle på hans nyeste album." Hvad dette nærmere indebærer (hvis noget overhovedet), melder historien ikke noget om, men der er i hvert fald ikke tale om, at Avey Tare har indspillet en udgave af Shu-Bi-Dua-klassikeren "Askepot" - den med "det' en lille og krukket dille" - ej heller af Mouritz/Hørslev Projektets "Lille Krokodille" eller af Echo & The Bunnymens "Crocodiles", for tracklisten er som følger:
01 Laughing Hieroglyphic
02 3 Umbrellas
03 Oliver Twist
04 Glass Bottom Boat
05 Ghost of Books
06 Cemeteries
07 Heads Hammock
08 Heather in the Hospital
09 Lucky 1