Den danske popduo kan opleves på det københavnske spillested med Louise Dubiel som opvarmning
Den danske popduo The Benefits kunne sidst høres live, da de i juni varmede op for Whitney Houston i Forum. En koncert, hvor supportbandet havde bedre held til at ramme tonerne end hovednavnet.
The Benefits alias sanger Ilang Lumholt og multiinstrumentalist Thomas Stengaard har hittet både i Danmark og USA med singlen "Physical" og herhjemme også med "Seize The Day". De debuterede sidste år med albummet "Seize The Day" og arbejder nu på deres næste album. Debutalbummet fik tre stjerner i GAFFA af Simon Christensen, der blandt andet skrev:
Aftenen vil blive indledt af Louise Dubiel, der deltog i talentshowet Talent 2009 sidste år som en del gruppen Ludo. I foråret debuterede hun med soloalbummet "Alle Kneb Gælder", hvorfra singlen "Forpulet Perfekt" er blevet et pænt hit.
Billetsalget til koncerten er i gang via GAFFA Live, og er man studerende, kan man få rabat.