Den amerikanske guitarist og sanger er snart klar til at udgive sit fjerde album som soloartist
Der er ikke langt mellem udgivelserne fra Kurt Vile, der er på vej med sit fjerde album siden 2008. Siden den amerikanske guitarist og sanger Kurt Vile skrev kontrakt med Matador Records i maj 2009 er det dog kun blevet til en enkelt udgivelse, der kom sidste år. Men nu er der nyt på vej.
Sangskriverens seneste album "Childish Prodigy" fik nu ikke helt overbevist GAFFAs anmelder Finn P. Madsen som kun tildelte albummet 2 stjerner og skrev bl.a. følgende:
"Den utæmmede og rastløse energi er en afgørende faktor hos Kurt Vile og hans band The Violators. En ung Bruce Springsteen gås i bedene på Dead Alive, Freak Train og Monkey. Som her og på det meste af på Childish Prodigy er der tale om lo-fi-rock fra den mest skrabede afdeling, hvor Vile selv trykker den af kun med skramlende guitar og rumklangsvokal. Albummets store svaghed er, at Kurt Vile mangler de store melodier til at brænde igennem med."
Nu er Vile klar med en opfølger til "Childish Prodigy" som udkommer d. 8. marts 2011. Albummet kommer til at bære titlen "Smoke Ring For My Halo" og bliver Viles fjerde album som soloartist.