De længe ventede koncerter i Danmark og Sverige bliver begge flyttet en måned frem
Billetterne blev revet væk i oktober, da billetsalget startede til den første Dave Matthews Band-koncert på dansk jord siden 1996. Men nu ser det ud til, at fans skal forberede sig på at ændre lidt i deres planer, for det amerikanske band har været nødsaget til at udskyde koncerterne.
Gruppen skriver på deres officielle hjemmeside, at "grundet uforudsete konflikter i turnéplanlægningen er Dave Matthews Band nødsaget til at ændre deres koncertdatoer i Stockholm og København" og slutter af med at skrive: " Dave Matthews Band undskylder ulejligheden."
Live Nation skriver desuden i en pressemeddelelse, at billetter, der købt til den oprindelige dato i København, kan bruges til den nye dato. Det vil også være muligt at få sin billet refunderet hos Billetlugen.dk inden mandag 1. februar. Yderligere billetinformationer kan også findes via GAFFA Live snarest muligt.
De nye datoer er som følger:
Lørdag 13. feb. - Arena, Stockholm - Mandag 15. marts (Ny dato)
Søndag 14. feb - Falconer, København - Søndag 14. marts (Ny dato)