Nyhed

Bæredygtig koncert på Bornholm

Beth Hart, Dizzy Mizz Lizzy og Aura er blandt de optrædende ved Hammershus Fairtrade Concert

At yde og nyde på selvsamme tid, er nok ikke noget de fleste har mulighed for særlig tit, men det er der mulighed for på Bornholm allerede i morgen fredag 23. juli, hvor man ved Hammershus slotsruin kan høre god musik, og gøre noget godt for sine medmennesker på samme tid. Som navnet antyder, er der ved Hammershus Fairtrade Concert især fokus på fairtrade, både i den forstand, at det meste der sælges og bruges på festivalen er socialt bæredygtigt, og at overskuddet går til at starte flere fairtrade-initiativer op i Afrika og Asien.

Koncerten er en tilbagevendende begivenhed, og har i år fået en god portion større navne fra ind- og udland til at troppe op, og de fleste af dem gør det endda uden at kræve betaling. Blandt de optrædende finder vi Beth Hart (billedet), der senere på året er aktuel med en ny plade, "My California", Aura, Dizzy Mizz Lizzy og CODY.

Vil man vide mere om koncerten, og hvilke formål den specifikt støtter, kan man læse meget mere om konceptet på den officielle hjemmeside. Det hele løber af stablen i morgen, fredag den 23. juli fra klokken 14.00, og det fulde line up samt spilletider kan ses nedenfor. Billetter kan købes i forsalg via GAFFA Live, eller i døren forudsat der ikke er udsolgt.


Program:

Store Scene   Publikum300

Konferencier: Rune Klan  

14.00: Åbning, v. konferencier Rune Klan

14.05: Azagaia. Rap fra Mozambique

14.30: Beth Hart

15.40: Aura

16.40: Basim

17.25: Burhan G. og Joey Moe

19.10: Sanne Salomonsen  

21.05: Runrig

23.05: Dizzy Mizz Lizzy

 


Lille Scene                 

Konferencier: Michael Rosenørn                                                

14.05: Cirkus Stjerneskud

15.25: Salsa for Børn og Voksne - Vikingos Coloritos

16.40: MGP Show med PelleB. Autografer.

18.25: Basim. Autografer.

20.20: Mamas Sadness

22.20: CODY

ANNONCE