Henrik Marstal uddyber Roskildekritik

Fredag 16. juli skrev ph.d i musikvidenskab, Henrik Marstal, et blogindlæg hos Politiken, hvor han refererede til Roskilde Festival som "en hvid fest". Hans kommentarer blev uddybet i en artikel i samme medie, og begge indlæg samt et indlæg på GAFFA.dk om samme emne er sidenhen blevet debateret ivrigt.

Nu har Henrik Marstal valgt at uddybe sin kritik af festivalen i et nyt indlæg hos Information med titlen "Øl, frisind og hornmusik - tanker om Roskilde Festival 2010", hvor han blandt andet refererer til et interview med festivalens talsmand, Esben Danielsen, der er delvist enig i kritikken.

I interviewet med Politiken citeres Danielsen for at sige:

"Henrik Marstal har ret i, at det er et problem. Vi har i årevis debatteret, hvordan vi kan henvende os til et mere mangfoldigt publikum, men vi har stadig ikke fundet nogle løsninger, der virker".

Danielsen afviser dog, at Roskilde Festival skulle være en "lukket hvid klub" og understreger, at Roskilde Festival er "den festival i Europa med det største udbud af musikere fra den tredje verden".

I sit nye indlæg diskuterer Marstal igen frisindsbegrebet og skriver blandt andet:

"Frisindsmentaliteten er mulig, fordi så mange deltagere er enige om, at det skal være sådan. Den er også mulig, fordi den har en historisk legitimitet i blandt andet den kulturradikalisme, som Roskilde Festival historisk set er et produkt af. Men fordi forestillingen om at udleve den ultimative frihed på festivalen er blevet en særlig drivkraft for mange deltagere, kan det virke som om, at der har udviklet sig en særlig slags frisindsfascisme på festivalen. Det vil sige en omgangsform, som under dække af at ville fremme den fuldkomne tolerance fremavler sin modsætning: Den ultimative intolerance over for hvordan andre måtte reagere på ens opførsel, baseret på en usædvanlig selvbevidst rethaveriskhed, som måske har sine rødder i en dansk ligusterhækmentalitet".

Denne frisindsfascisme afspejler sig ifølge Marstal blandt andet i "retten til at have pointtællere for de piger, der uforvarende passerer ens teltlejr, retten til at råbe racistiske skældsord efter flaskeindsamlende romaer, retten til at være nøgen på festivalpladsens caféområder samt retten til helt at fravælge festivalens utallige tilbud på selve pladsen og kun vise sig foran scenerne, når der er koncerter med hvid, guitarbaseret mainstreamrock, som man præcis ved hvordan lyder i forvejen".

Frisindsfascismen har også vist sit grimme ansigt i kommentarerne hos Politiken og GAFFA, hvor folk har forbeholdt sig "retten til at reagere i et usædvanlig groft og aggressivt sprog".

Afslutningsvis gentager Marstal sin påstand om, at adel forpligter, og så må vi se, om Roskilde Festival, der øjensynlig selv er interesseret i at inkludere så mange kulturer som muligt, kan finde en løsning på problemet.